af·foder
af·fældig| af·foder | af·fældig |
subst. _ med sideformerne af·førker, af·førkster. _ 2.sms.led: ´får·kèr, ´før·kèr $Hostrup; ´førkstè $Aventoft; ´fÒrkstèr $Fjolde.
[< forke 1; kun anførte kilder i Sønderjy; syn.: af·lader]
= person, der forker hø el. korn af vogn (efter høst).
| af·foder | af·fældig |
| Sidens top | |