af·næbret
af·prøvet| af·næbret | af·prøvet |
subst.
[1559: affpløyning (GldaDom.I.264); < pløje x; kun i landsbyvedtægter fra 1700´t.]
= tilegnelse af tilstødende fremmed jord ved at pløje ind på den (jf. Ìaf·slæt). Fru Ide tiltalte 1674 en Mand i Ulvmose, fordi han havde gjort Afpløjning, optaget Trærødder og saaet i Oustrup Endelsskov. AarbVends.1938.283. Vider.II.193ff. Vider.III.525.
| af·næbret | af·prøvet |
| Sidens top | |