af·røgt

af·sats

af·rømning

subst. _ afvigende 1.sms.led: aw¶´ HadsH (MØJy). _ 2.sms.led: ´remneµ Vends, Him; ´rÒmneµ HadsH. _ genus: mask. HornsH (Vends).

[< rømme x; Vends, Him´NØ, spor. i MØJy og ØSønJy; se kort; syn.: af·rydning]

Tæt afhjemlet

= det øverste jordlag i tørve´ eller mergelgrav, som graves væk for at komme til den brugbare tørv, mergel; også om fjernelsen af denne »overjord. \ hertil flg. sms.: afrømnings·jord. *RibeAmt.1930.603. _ afrømnings·tørv. *Vends.

af·røgt	af·sats
Sidens top