af·pustet(´)
af·rakket| af·pustet(´) | af·rakket |
subst. _ med sideformen af·ragster. _ afvigende 1.sms.led: aw·´ $Vodder, VSønJy (F.); a¿´ $Løgumkloster. _ 2.sms.led: i alm. samme udtale som præs. af »rage x; ´rachstè $Aventoft. _ plur.: ´e (K 6.4).
[< rage x; VSønJy, spor. i SVJy og ØSønJy]
= den, der river det slåede græs til side. I Engene slåes ind imod det endnu voksende Græs, så Skåret ligger langs med Græskanten. For at den efterfølgende Græsslåer kan få frit Hug, må det afhuggede Græs rives ud fra Kanten. Dette Arbejde var "å rach ¡a¶" (= at rage ¡af), og det besørgedes af Drenge og Piger _ "æ ¡A·¡ra·chèrè". HostrupD.II.3.120. der maatte en "Afragster" til for hver to Leer, eller for hver Le, naar Afrageren var et Barn. VSønJy.
| af·pustet(´) | af·rakket |
| Sidens top | |