![]() | ![]() |
Se også aftre (adj., sms.led)
adv. _ (´er K 6.2:) awtè(r) VendsÌ, Him, DjursÇ, MØJy, Bjerre; *a©tèr Sall, Fjends´N; atèr Han, NVJy; a§tèr Hards´N, $Vroue.
\ Ìspor. optegnet aw·tèr; Çdog a·wtèr $NSamsø.
[< gammeldansk aftær (og egl. samme ord som rigsmål atter), jf. Lyngby.JG.160; stedvis sammenblandet med efter, Ìagter (og derfor undertiden stavet sådan)]
1) = til (igen) (i forb., der angiver at et hul fyldes, en passage lukkes etc.) [spor. i ældre kilder fra Djurs; syn.: efter 15] ¡da·rèn wa ¡hi¶èÏ få©èn ¡a·wtèr = dørene var helt føget til (af sne, der havde lagt sig foran dem). $NSamsø. Naar Snedkeren lukker Kistelaaget, pinder han avter (jf. pinde x). NSamsø.
2) after og frem = frem og tilbage [Vends´SV og ´S, Han, NVJy, MVJy (±SØ), spor. i Him, MØJy og Bjerre; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
![]() | ![]() |
wi ¨ ho©èr atèr å fram¶ mæ snö·rèn = vi hugger frem og tilbage med snøren (i hånden, ved pilkning efter større fisk). Kvolsgaard.F.43. Dens (dvs. hugormens) Hoved ¨ bevægedes automatisk agter og fram i en slinger Halvbue. Aakj.VF.195. Saagu tænker a baare awter aa fram (= tænker jeg både frem og tilbage, dvs. tænker jeg mig godt om). PJæger.G.21.
![]() | ![]() |
Sidens top |