Çal

¢al

Se også Ìal (subst.), Çal (adj.), ¢al (pron.), £al(´) (adv., forstav.)

Èal

adj. _ al¶

[jf. Èalle; vel afkortning < al·rygget; Hards´NV, spor. i Hards´NØ og Fjends´V; se kort; syn.: al·rygget, dal·rygget]

Tæt afhjemlet

_ kun i flg. forb.: al i ryggen (el. lign.) = svajrygget (især om dyr). En Ko var al i Ryggen, naar den var parringslysten. HjermH. bruges og om Mennesker: "hañ ær al¶ i æ Rø¶k" = slejrygget. Hards (Røjkjær.Opt.). Æ Låh wa så all som en Knell i æ Røkk = laden var så svajrygget som en gammel ringe ko (jf. knille x) i ryggen. Noe´Nygård.J.72.

Çal	¢al
Sidens top