ÌammeÈamme

Se også Ìamme (subst.), Èamme (verb.), ¢amme (verb.)

Çamme

subst. _ med sideformen ammer (også opfattet som plur.). _ am·/am (K 1.3), amèr/amè (K 6.2). _ genus: (i betydning 1:) fk. SVJy, AndstH; neutr. Tyrstrup; stof´neutr. SØJy, HidsH (Fjends).

[af uvis opr.]

 Næste betydning

1) have ¡amme(r) på = have evner, anlæg, håndelag for [Tyrstrup, spredt i Sydjy´M, spor. i øvrige SønJy; se kort; syn.: ¢amme]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

han hae da et sælle am o aa brug en skovl = han har da et elendigt tag på at bruge en skovl. NTyrstrupH. Han ha ¡go·j Amèr ¡bå·de ¡å¶ å tæ·k å ¡slaw·t = han har gode evner både for at tække og slagte. HostrupD.II.1.13. _ (med overgang til betydning 2:) æ Dræng løs et saa gaat, mæn æ Ræjnen de haa han Ammer o (= drengen læser ikke så godt, men regning, det har han ammer på), dvs. Lyst og Dygtighed til. SVJy.

 Forrige betydning

2) have ¡amme(r) på /for /til = have lyst til, mod på, iver efter [jf. ammer; SØJy´M og ´V, spredt i SVJy´Ø; spor. i Midtjy; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

han haad da en grow ammer o, om vi ku fo et gjor i daw = han havde da en grumme lyst til, om vi kunne få det gjort i dag. ØHorneH. han hår slet ingen ammer o’ et = han er ikke opsat på, ivrig efter arbejdet. MaltH.

ÌammeÈamme
Sidens top