¢an´
an·betro| ¢an´ | an·betro |
verb. _ 2.sms.led: ´beªlaµ· $Vroue; ´beªlaµ $Hundslund. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< rigsmål; spor. afhjemlet; forældet]
= angå, vedkomme; oftest i forb. hvad det anbelanger (og lign.). a ka e§t sí de ¡an·beªlaµèr mæ = jeg kan ikke se, det angår mig. $Vroue. Saaen hwa Mad o Drik o slige Sager anbelanget (= angik). JJacobsen.T.II.30.
| ¢an´ | an·betro |
| Sidens top | |