anden·slæt
anden·stue| anden·slæt | anden·stue |
adv. _ med sideformerne andet·sted(s), andre sted(er), anden·steden(s). _ ¡aj·®stèr Vends´N (spor. også *aj·stès, *astes, *ajstens)Ì; ¡ò·ñtj®stæs Han´Ø; ¡an®stes $Læsø; ¡aj·(r)®ste, ´®stè Thy (dog ældre *ånste(r) Thy´N, ¡an®stèr $Agger); ¡ajèr®stes Mors (yngre også ¡aj·®stè); ¡anè®stÉ HornumH (Him; F.); ¡añ·®stèr HammerumH (Hards); ¡añè(r)®stès Fjends; ¡åñèrstæjn $Anholt; ¡å·ñ®stèns $Tved; ¡açjèªstæj¶èns $SSamsø; (ved sammenblanding med forb. et andet sted:) æn ¡najènstÉs Sall (F.), *en nåensteds Fjends (Aakj.P.42).
\ Ìdog *å·ntstÉ BørglumH (F.); *açèstærèn KærH.
[< Çanden 1; spredt i Nordjy, spor. i Midtjy]
= rigsm. æ Penng var goen ajerster hen ¨ saa mot æ jo te ’d aa ha gjoer en laan = pengene var gået andetsteds hen; så måtte jeg jo til det og få taget et lån. JSøe.TB.23. Hans Tanker haaj sgi annesteds Ærend = hans tanker havde sgu ærinde andetsteds (dvs. var langt borte). Aakj.P.104. hañ ku ¡a¬·ªti·èr rej sæ ve å hiñt æn hå·r te si håsboñ, nöj te hañ hår gjæmt jæstèr hæ añ·stèr = han kunne altid redde sig ved at hente en hare til sin husbond, noget som (dvs. én) han havde gemt et eller andet sted. Steensberg.TN.45. \ faste forb.: etsted(s) ¡andetsteds (el. lign.) = et (el. andet) sted [spor. i Nordjy] I ma heller ta’ jestens ajstens hen, men a tviller på I for no’ting no’ster = I må hellere tage et andet sted hen, men jeg tvivler på I får nogenting nogetsteds. Vends. haj ma ¡wÉ·r jÉster ¡aj·ster = han må være et eller andet andet sted. AEsp.VO. _ hvad ¡andetsted = hvor. "Hva Aanster æ de" siges naar man spørger, hvor det er henne. *Thy´N.
| anden·slæt | anden·stue |
| Sidens top | |