arke¡li
arkengab·låge| arke¡li | arkengab·låge |
subst. _ med sideformerne arkens·gab, aren·gab, arten·gab, atten·gab. _ 1.sms.led: udtale »kort (med noter), jf. også K 1.5, K 1.6. _ afvigende plur.: ´gå·v, ´gav¶èr NHorneH (SVJy); ´gafè $Ål.
\ Ìspec. *arkèµ´ ældre optegnelse fra NHorneH, *a©èn´ ØHorneH (F.); Çspor. også *arten´, *atten´; spec. *arkeling´ LFogtman.ca.1810; formen ar§kèn´ er spor. også optegnet i ordets øvrige udbredelsesområde (i VSønJy´S dog uden stød og undertiden som *arkens´); Èogså *arten´ spor. i ´S; også achtèn´, aftèn´ (det sidste ved sammenblanding med a§tèn = aften) Fanø; også *akten´ Ribe; ¢dog ar·n´ $Løgumkloster; spor. også *aren´; spec.: a©tèn´ VSønJy (F.), *akten´ Vendelbo.1852.
[< arkens (men med videre udbredelse); Hards´SV, SVJy (±Ø), VSønJy (med tilgrænsende egne af ØSønJy); se kort; syn.: akke·nej, Çark]
 |  Tæt afhjemlet |
= (åbning, luge i) tagkvist. KAagaard.BTL.222. Arkensgabet er Navnet paa den Luge ¨ hvor Foderet stikkes ind paa Loftet (Hjalden) over Stalden. Hards. En "artengaf" er på stråtækte huse en halvcirkelrund fortsættelse af ydermuren. I denne halvcirkel sad en firkantet luge (med vindue i). Lugens underkant var på højde med loftet i huset. En sådan artengaf fandtes tit og ofte også på stuehuset, men vel mest på stalden, hvor der var loft og dermed plads til hø og korn. SVJy. Hvert lille "Arkengaf" eller "Aktengaf" _ Lugen i Taget over mangt et Smaahus i Ribe _ stod aabent saa man fra Vognene kunde forke Hø ind paa Loftet, og Klyne fra Tørvemoserne vandrede ad det samme graadige Gab ind under Taget for at sikre Familien en lun Stue, naar Vinteren meldte sig. HMatthiessen.Ribe.107.
| arke¡li | arkengab·låge |
| Sidens top | |
}){kind=link}