arkengab·låge
arkens·luge| arkengab·låge | arkens·luge |
subst. _ med sideformerne arken, arkenes. _ ar(·)kèns alm.; a·rkèns $Aventoft; også ar·k(è)nès ØSønJy´M; spor. også ar(·)kèn _ genus: neutr. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også u.end. $Hostrup.
[jf. nedertysk arkner (Dialektstudier.V.64); Sønderjy´SV; se kort; syn.: Çark, akke·nej]
 |  Tæt afhjemlet |
= tagkvist (jf. DF.IX.135f). Taget over (et) ¡a·knès laves med runding, der fortsætter aftagende helt op i hanebaands højde, for at der ikke skal blive for skarpt knæk. SRangstrupH. ¡De gamèl ¡Hús ha ¡to¶ ¡Ar·kènsèr, jet öwè ¡væ ¡Dör¶ = dette gamle Hus (dvs. stuehus) har to små Kviste, en over hver Dør. HostrupD.II.1.19.
| arkengab·låge | arkens·luge |
| Sidens top | |