armesarm·fulde

arm·fuld

subst. _ ¡a®fulÌ, ¡a®fèl NJyÇ, HimÈ; ¡òr·m®fu¬ NVJy; ¡år(·)m®fu¬ MVJy; ¡å¿rm®fu¬ $Tved; ¡a¿rèm®fu¬ HadsH (MØJy); ¡ar·m®fu¬ $Vodder. _ genus: mask./fk. alm.; neutr. NJy, sideform spor. i Him. _ afvigende bf.: afè¬tj, afèlt Vends. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også aflèr Vends.

\ Ìi ældre kilder også skrevet ´®fu¬; Çogså *awful $Læsø, spor. i Vends; Èspor. også ¡ar·m®ful

[mht. den tryksvage form jf. mund·fuld; NJy, Him´N og ´Ø, spredt i NVJy, MVJy (±S, ±Ø), spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: børren 2]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= favnfuld, dvs. så meget man kan bære i armene på en gang (af hø, halm, brænde etc.). Schade.178. En favnfuld hø eller halm til en ko hedder "a affel". Kalvene får lidt mindre og det hedder "i veejel" (jf. vindel x). Naar dyrene har faaet dette, har de faaet "en jøøv" (jf. Ìgjav 1). Vends. det som vi ikke kunne bruge til tag (= taghalm) bundet i knipper, (dvs.) løshalm som vi tog i armene, kaldtes æ aful. Vends. vi stapèÛ èn ¡òr·mfu¬ ¡ljÒµ¶ ¡í è ¡ow¶n ¡føst, å ¡så ¡tæñ· wi èn wesk ¡ljÒµ¶ å smet dær¡eñ¶ = vi stoppede et bundt lyng ind i ovnen først, og så tændte vi en visk lyng og smed derind. $Torsted. No kam Mett Maritj med e Afuld Lent aa laa aapaa Bovre = nu kom Mette Marie med en favnfuld linned og lagde på bordet. Thise.SS.162. _ (ironisk:) hun wa en rå¶r årmfu¬ å få i si sæµ¶ (= hun var en "rar" armfuld at få i sengen) om uønskværdig pige. $Vroue. \ spor. også kaldt: armfuld·tag.

armesarm·fulde
Sidens top