avan¡cerlig
Çave| avan¡cerlig | Çave |
Se også Çave (verb.), avig (adj.)
subst. _ aw·/a·w (K 2.6) alm.; også a·w Mors (F.), spor. i Hards; a÷w Vends; a· Fanø (F.). _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr.
1) = opdragelse, kontrol, disciplin; straf; især i forb. holde i/under ¡ave, stå under ¡ave og lign. [spredt i Nørrejy; spor. i Sønderjy] ¡di ¡ba¿r hå fot fo ¡let ¡aw· = (de børn har fået for lidt) opdragelse, optugtelse. $Torsted. En Dag skulde Villads ogsaa ha nåt Aw· i Skolen ¨ for en eller anden mindre Forseelse. Degnen sendte Synderen ud efter et Tugtens Ris. HPHansen.GF.I.154. (i flere talemåder, fx:) Hvo·r der æ ingen A·v, der æ ingen Æer = hvor der ingen opdragelse er, der er ingen ære. Schade.28. dæ·è wa ¡ri·© ¡da·w, mæn ¡eµèn ¡a·w, dvs. der har været velstand, men nu er det forbi (idet man ikke har administreret rigdommen fornuftigt). SSamsø. Ave er god, hvern (= når) den kommer itide. Kok.Ordspr.107. do hår èm gåt oñèr a·w (= du har godt styr på dem), om børn, kreaturer, træer. $Darum. do er nåk kommen åj¶jer en skjÉlle a·w, si·n do er blÒwwen jywt (= du er nok kommet under streng ave, siden du er blevet gift) _ næj a ska suwleme nåk hòl heer i a·w (= nej, jeg skal søreme nok holde hende i ave, dvs. bevare kontrollen over hende). AEsp.VO.
2) stå (en) ¡ave for = grue for, frygte, være ked af [spor. i ældre kilder fra Hards] a stu ræt sörn A·w får å kåm te eÛ (= jeg stod ret sådan ave for at komme til det), siger man, når man ængstes eller trykker sig ved at komme til et Stykke Arbejde. Røjkjær.Opt.
| avan¡cerlig | Çave |
| Sidens top | |