Çbælp
bælpe·drikke| Çbælp | bælpe·drikke |
verb. _ med sideformen pælpe (jf. Dialektstudier.II.11). _ bæl§p/bæl·p/bælp/bæ÷lp (jf. K 1.5, K 1.6) alm. (spor. vsa. tilsvarende former med p´); pælp MØJy´M og ´SØ. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[opr. lydefterlignende, jf. bilpe, balpe]
1) = klukke (fx i en flaske) [spor. i Vends] Det bælper i en fuld Flaske, naar man vil skjenke af den. Melsen.1811. hañ drekker te de bælper i ham, dvs. klukker i halsen på ham. Vends.
2) = drikke voldsomt (så det klukker); drikke umådeholdent, tylle; oftest i forb. bælpe/pælpe ¡i sig [Midtjy´S, Sydjy, SønJy´N og ´V, spredt i Vends, Han og Thy, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Du skal la vær med de Bælpen Øl i den Varmt (= varme). SønJy´N. Bælp ¨ ¡í så möjè ¡Vand¶ ¡í dæ, do ska jo kons ¡sve·r èt ¡úr e¡gjæn = bælp ikke så meget vand i dig, du skal jo bare svede det ud igen. HostrupD.II.1.62.
| Çbælp | bælpe·drikke |
| Sidens top | |