bæls
bælse| bæls | bælse |
subst.
[< bæls 1; Vends, spor. i Him og ØHanH; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= halvvoksen tjenestedreng på en gård; han udfører mindre kvalificeret arbejde end en karl, jf. Lars.Ordb.31. Belsdrengi jik aa mogt aaje Grissen = bælsdrengen gik og mugede under grisene. Thise.NKS.9. Det var belsdrengen(s) ¨ arbejde at sidde indenfor (stråtaget) og sy for tækkemanden. HimmerlKjær.1961.98. En Tørveælter faar som Regel Gaardens ¨ Belsdreng som »Udtriller. Brønderslev. \ også kaldt: bæls·karl [spredt i Vends, især på Frederikshavn´ og Sæby´egnen] _ bæls·hyrde (når han bruges til hyrde) [spor. i Vends]
| bæls | bælse |
| Sidens top | |