bøne

bønlig

bøn·has

subst. _ 1.sms.led: bön·´ $Havbro, $Vroue, $Voldby.

[< nedertysk, muligvis via rigsmål, jf. È´has; spor. i NVJy, Sall, NØJy, Midt- og Sydjy]

= uduelig person, fusker, kludremikkel; stymper (som man ikke kan regne med).

bøne	bønlig
Sidens top