bage·ved
bag·flant(er)| bage·ved | bag·flant(er) |
subst. _ med sideformen bagre·fjerding (Sønderjy).
1) = fjerdedel af slagtet dyrekrop omfattende bl.a. et baglår; fortrinsvis af kalv el. ko (jf. kalve·fjerding), sjældnere af svin (jf. bag·bøste) [spredt afhjemlet, dog kun spor. i Nord- og Vestjy] Slægtninge og nære Naboer fik ofte en Fjerding, der jo saa blev gengældt ved en senere Lejlighed. Det var vist altid en Bagfjerding, man gav bort. Den var mere kødfuld. MØJy.
2) = bagdel på menneske [spredt i Østjy, spor. i øvrige Jyll; spøgende] (overført:) haj war noo tång¶ i ba·gfjærringi = han var noget tung i bagfjerdingen (om en klodset person). AEsp.VO. \ (også) = endebalde. det gør godt at fo è ba©fjæ·rèµèr mu¶è en kno¶l (= få enden mod en knold, dvs. sidde ned på jorden). *$Vroue.
| bage·ved | bag·flant(er) |
| Sidens top | |