bag·krone
bag·lam| bag·krone | bag·lam |
subst. _ afvigende 1.sms.led: ¡ba(k)´ GjerlevH (Ommers), MØJy´N og ´M, $Tved.
1) = løs bagsmække af risfletning, monteret med reb eller remme på stadsvognen (jf. holstensk·vogn) [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] Begtr.Jyll.III.59. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). Når en sådan Bagkurv skred ud af Vognen, kunde den Kjørende selv skride bag ud og falde ned på Hovedet. Krist.BRL.265.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fast bagsmække af træ, som lukker vognkassen bagtil [spredt i NVJy, tidligere vist også Sall] AarbMors.1919.103.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = bageste del af vognkassen mellem agestol og bagsmække [MØJy (med tilgrænsende egne af Fjends), Rougsø, Bjerre´N, spredt i Ommers, spor. i øvrige Djurs, i Him, Hards´Ø og øvrige SØJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hwes dæ kons wa jen¶ ¡a©èªsto¿Ï (i vognen), war èt møÛ¶ plas i ¡ba©ªkår¶èn te bø¿n å sa·©è (= så var der meget plads i bagkurven til børn og sager). $Hundslund. PJæger.B.84.
4) = kolbøtte; i forb. som slå/buse/hviste/kiste/kejse (en) bagkurv; jf. JyStud.42f. [MØJy, Ommers (med tilgrænsende egne af Fjends), NDjurs, spredt i Him´Ø og Bjerre, spor. i øvrige Him og SØJy´N, desuden $Tved; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Blich.EB.16. a ka slå¿ èn ¡fårlæns ¡ba©ªkår¶è. $Hundslund.
| bag·krone | bag·lam |
| Sidens top | |