bag·lår

bag·mand

bag·lås

subst. _ med sideformen bag·låse (gammel dativform). _ 2.sms.led: ´ªlo¿s alm. i Nørrejy; ´ªlo·s Hards, MaltH (F.), sideform i Vends, NVJy, HadsH, Bjerre; ´lå·s $Rise; (med afvigende trykfordeling:) ´¡lo¿s Læsø.

_ kun i flg. forb.: gå i baglås(e) = rigsm. [Nørrejy; spor. i Sønderjy´N og ´M] (ironisk:) hans moñ¶ wa da §t gon i ¡bå·©ªlo·s = han var meget mundrap. Skautrup.H.I.34. _ (komme/være) i baglås = bagud (med arbejde el. betaling) [spor. i Østjy´N]

bag·lår	bag·mand
Sidens top