![]() | ![]() |
adv. _ med sideformen bag·længs (spor. i Nørrejy). _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡bag®læn(g)s (spredt afhjemlet). _ (n/ñ/çj K 4.4:) ba©(·)læçjs/´læjs/´læñs VendsÌ; balis Læsø; ba©(·)læñs Han, $Lild; bå·©læns NVJyÇ; ba©lèns NØJyÈ; ba©læns MØJy¢, SØJy£; bå©èlèns $Voldby; ¡ba©ªlæñ¶s $Tved; ba·©læçjs $Gosmer; baw·læñs MVJy, SVJyÀ, ØSønJy´N (med acc.2 i TonalOmr (K 1.9)); baw(·)loñs, ´luñs VSønJy; Ába(·)wluñs ØSønJy´M; bachluñs ØSønJy´S; bachlañs ØSønJy´SØ (med Sundeved); ba·chloñs AlsÎ.
\ Ìogså ´laçjs Vends (F.), KærH; Çældre bòµèlæñs HillerslevH (F.); Èogså ´lans HellumH (Lyngby.Opt.); ¢dog ´lins TyrstingH; £også ´liñs $Bjerre; Àdog *balæns Fanø; Îdog Ába·chlañs Sønderborg.
[jf. ældre dansk ´lend(e)s, ´leng(e)s; formerne med ´luñs/´loñs muligvis opfattet som ´lunds, jf. ander·lunds (sideform til ander·lunde); formerne med ´lañs, ´lans, ´laçjs muligvis påvirket af nedertysk rücklanks (sideform til ´links); mht. opkomsten af ´w´ se bag·reb; jf. DF.XXIX.90]
= rigsm. Folk skulde gaa baglæns i Seng, saa kunde Maren (= marekatten) ikke plage dem om Natten. ØH.1951.145 (jf. Ussing.Als.223). Frugtsommelige Koner gaar ej baglænds; thi da tror de, at deres Foster vil komme forkert til Verden. AarbAarh.1919.61. \ overført, i faste forb.: komme baglæns fra noget = udføre noget klodset [spor. i Vest- og Sønderjy] _ være baglæns født = være klodset [spor. i Vest- og Sønderjy] F.IV.166. _ gå baglæns = gå tilbage [spor. i Vestjy] de æ gån ¡ba©læns (= det er gået tilbage) _ ¡dæñªgåµ¶ da ku èn ¡stuèl o èn ¡mañ¶ hans ¡u¶è = dengang (da) kunne man stole på en mands ord. $Ål.
![]() | ![]() |
Sidens top |