bag·smæk
bag·snak| bag·smæk | bag·snak |
subst.
1) = bagstykke i vognkassen (evt. til at slå ned vha. hængsler); (i ældre tid:) løs bagsmække på stadsvogn, jf. bag·kurv 1 [spor. afhjemlet] (talemåde:) de è èt ¡sæÏ¶è ¡brøÏop, huè dæ ¡itj ªgjæ¿è èn ¡ba©ªsmæk i ¡låb¶èt = det er et sølle bryllup, hvor der ikke går en bagsmække i løbet _ nemlig under det lange vogntogs voldsomme kørsel til kirken (jf. brude·skare 1). $Gosmer. \ (overført:) Han kom med Bagsmækken = for sent eller sildig. *Ommers.
2) = bagstykke i gammeldags vest el. i klapbukser, hvormed det pågældende klædningsstykke kan knappes [spor. afhjemlet] vi ska wèÏ ¡it ha ¡ba©ªsmækèn ¡ne¿è = vi skal vel ikke have bagsmækken ned? (advarsel til barn om, at det snart fortjener en endefuld). $Hundslund. (talemåde:) Han hær e Hareskind ¨ for e Bagsmække = han har hareskindet for bagsmækken (dvs. han er bange; jf. hare·skind). Kok.Ordspr.49.
| bag·smæk | bag·snak |
| Sidens top | |