bar·jordÇbark

Se også Çbark (subst.)

Ìbark

subst. _ bark alm.; bå¿rk Djurs (± SønderhaldH). _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2), $Anholt, $Tved, $NSamsø; neutr. spredt i MØJy.

 Næste betydning

1) = rigsm. Egetræerne (blev) fældede om Vaaren, naar Saften var gaaet op. Saa skulde man ¨ "pel Bark", og naar den var tør, førtes den til Garverierne, hvor den blev malet paa Barkmøllen før Brugen. MØJy. "I Dag løber Barken", sagde de og mente, at nu laa Saften mellem Bark og Ved og gjorde Barken løs. Mortensen.Balle.245. SJyAarb.1952.60. \ (overført:) gå (i)mellem bark og træ (el. lign.) = sætte splid mellem ægtefolk, kærester, slægtninge [spredt afhjemlet] A wil da intj go¶ i¡mÉl Bark å Trɶj (= jeg vil da) ikke skille to Mennesker ad, nærmest tænkt paa to, der er forlovede. Vends. Kok.Ordspr.5.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = hud; skorpe [spor. afhjemlet; syn.: Ìbork 1] Mi Støw·l gnawe Barket ow mi Kno©le. MØJy. (om brød:) så sætè di bark (under bagningen). SØJy´SJy. \ (også) = skorpe i børns hår; arp. *$Angel.

 Forrige betydning

3) = kork. (spunsen) var af kork, "bark", fundet ved stranden og "tælèrèt ¡te" (= snittet til) hjemme. *$Rømø.

bar·jordÇbark
Sidens top