bark·brød

barke·gryde

barke

verb. _ bark/ba·rk/bar·k/bar§k (K 1.5, K 1.6). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = afbarke; også i forb. barke ¡af [spredt i SyJy og Sønderjy, spor. i Nørrejy] (egetræer fældes mest om foråret) for ejsèn vel di e§t læ dæm bar§k = for ellers vil de ikke lade sig barke. SyJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (om sejl, fiskegarn, ruser etc.) = behandle ved kogning i en opløsning af vand og egebark (tilsat soda); behandle med tjære el. andet konserverende middel [spor. afhjemlet] NTF.1874.20. AHRasm.DFR.8f. Hvide Sejl, som havde været i Brug nogen Tid, blev barkede i et Afkog af Talg, Fedt og Okker for at faa dem bløde og mere holdbare. EBertels.H.373. Inden de (dvs. nye fiskegarn) blev taget i brug, skulle de bejdses eller barkes, som det også hed, og det foregik i en stor gruekedel nede på stranden. Garnene blev lagt i gruekedlen og overhældt med brun tjære eller beg, og når de havde kogt et stykke tid, blev de taget op og hængt til tørre, hvorefter de nu var stærke og modstandsdygtige overfor saltvandet. SJyAarb.1995.66. \ (om skind) = garve [spor. i Nord- og Vestjy] Som Dreng gik Mads i Læderbukser ¨, der var lavet af bark¶e Fo·rskind (= garvet fåreskind). HPHansen.GF.II.198.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) (om stærk sol og vind) = tørre kraftigt (på jord, hø, korn, tørv etc.) [Hards´S, SVJy (med tilgrænsende egne af SØJy), VSønJy; spor. i MØJy´S, på Als og Sundeved; se kort]

Tæt afhjemlet

de ¡bar§kèr å è ¡hø¿ (= på høet). $Vodder. \ (også) = sætte skorpe (ved tørring) [spor. afhjemlet; syn.: borkne (jf. også F.)]

 Forrige betydning

4) barkes ¡ved = tage fat, anstrenge sig; mase med, kæmpe med [spredt i SVJy] Vi bløv jo ve o barkes ve mæ dem, ¨ te en gue Diel aa æ Tyskere vaar væk = vi blev jo ved med at kæmpe med dem (dvs. de tyske soldater), til en stor del af tyskerne var borte. JCChrist.F.64. \ barke i¡gennem = udsætte for strengt arbejde, prygl etc. [spor. i Hards] dær bløw a årnlig barker igjæmmel = der blev jeg ordentlig "knoklet ned" af arbejde. Vestjy. (vbs.) han fæk en gowe (= han fik en god) Barkning, dvs. var haardt med ¨ især i Arbejde. F.

bark·brød	barke·gryde
Sidens top