be¡holden
be¡hyt| be¡holden | be¡hyt |
subst., adv. _ 2.led: ´¡håw alm.; ´¡hòw Thy´M og ´S, sideform i Vends; ´¡hòw¶ Thy´N; ´¡håw¶ $Voldby, $Give, sideform på Læsø; ´¡how¶ $Tved; også ´¡haw Sønderjy; *´¡ho Angel. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[alm. nord for rigsgrænsen, spredt i øvrige SønJy og i Angel; spor. i Fjolde]
= rigsm. dæ gammel sku ha æ læs tör¶re om oo¶re te hans ijn behåw = den gamle (på aftægt) skulle have et læs tørv om året til hans eget behov. AEsp.VO. A kinner æm nok, de dævvels Pak, men vi ska nok giddem dje Behovv! = jeg kender dem nok, det djævelske pak, men vi skal nok give dem deres behov (dvs. en omgang klø). KrSøndergaard.G.52. De æ jo kun en trej Al Hwol mæ Sajer o, vi tesist haaer behov = det er jo kun et tre alens hul med sadder på (jf. sadde x), vi til slut har brug for (når vi er døde). RibeAmt.1939.57. han fek hans go·j behåw (= han fik hans gode behov), dvs. fik nok. Haderslev. _ (ofte svarende til hjælpeverbum el. andre modificerende udtryk på rigsmål:) Do ha jo ¡í be¡håw å ¡væ·è så ¡stos = Du har jo ikke behov (dvs. behøver jo ikke) at være så studs. HostrupD.II.3.227. skawtè ¡gjow·, te wi ¡ejk ha be¡håw å ¡bok wås = skaftet (på »rappejern) gjorde, at vi ikke havde behov (dvs. var nødt til) at bukke os. $Haverslev. de gjeres mi Siel ent behou aa la vuo Dien reng Kjerkeklokkin Muen aa Aufden = det gøres min sjæl ikke behov (dvs. det er minsandten ikke nødvendigt), at lade vor degn ringe med kirkeklokken (både) morgen og aften. ALimennchar.FB.17. \ (spec.:) gøre sit behov = forrette sin nødtørft, besørge [spredt afhjemlet] a joor ¡òl¡tijjer met behåw wæ·sten te i nalleren = jeg besørgede altid henne i nælderne omme på vestsiden (af huset). AEsp.VO. HostrupD.II.1.3.
| be¡holden | be¡hyt |
| Sidens top | |