be¡kyring

be¡lag

be¡ladt

adj. _ be¡laj $Fjolde.

[< middelnedertysk beladen; forældet]

 Næste betydning

1) = belæsset, lastet [spor. i Sønderjy] Der kam et Skif fra Holland à, belajt med Byg og Hvede. SJyMSkr.1931´32.30.

 Forrige betydning

2) = belastet, befængt (med sygdom og lign.) [spor. i Sønderjy; syn.: be¡kajet 2] Vider.V.196 (kilde 1740). Beladd med Skurv. Kok.DFspr.I.267. (spøgende:) Lòjsot æ de værrest et Minnisk ka vur beladt mæ = dovenskab er det værste et menneske kan blive befængt med. Hagerup.Angel.84.

be¡kyring	be¡lag
Sidens top