be¡lakke
be¡lejlig| be¡lakke | be¡lejlig |
adj. _ 2.led: ´¡læj¶èn/´¡læjèn (K 1.1).
[1640: beleigen (SkastTingb.177); jf. middelnedertysk belêgen, sideform til gelêgen]
1) = belejlig; passende [alm. nord for rigsgrænsen (dog kun spor. på Djurs og ikke afhjemlet fra Læsø, Als og Rømø)] a kan e¶t kom i daw, det er e¶t belejen = jeg kan ikke komme i dag, det er ikke belejligt. SVJy. Det ligger ham belejen for = det er belejligt for ham. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tjenlig, bekvem, parat (om fx korn, der er tjenlig til høst el. jord, der er bekvem til såning) [spredt i Nørrejy] æ Mark æ belejen, no ska dæ pløvves aa harres = marken er tjenlig, nu skal der pløjes og harves. Thy.
3) = (bekvemt) beliggende [spor. afhjemlet] de· ham ¡e§tj be¡læj¶n = det er dårligt beliggende for ham (om Areal langt fra Gården). $Vodder. ¡dæñ¶ støk ¡mark dæñ ¡æ mæ da ¡gråw· be¡læj¶èn = det stykke jord, det er meget velbeliggende for mig. $Ål.
| be¡lakke | be¡lejlig |
| Sidens top | |