¢bi´	bibel·blæst

bibel

subst. _ (´b/´v/´f etc. K 4.3; l/Ï K 4.8:) biv¶èl alm.; bi߶èl Nordjy, MØJy´S; biw¶èl Læsø; også biw¶èl Fjends; også byw¶èl Holmsland, SVJy´S; biv¶èÏ/bivèÏ (K 1.1) Sønderjy´N; bifèÏ Sønderjy´S (dog bibèÏ Fjolde). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

= rigsm. _ (i adskillige talemåder, fx:) han ka¶ è biv¶èl såm en å·ñ ka¶ è kwot = han kan (dvs. kender) bibelen, som en anden (dvs. den talende selv) kan kortene. $Vroue. Æ straffer min Kuen med goj Oe ¨ _ soj æ Skrærre, da smed han hind æ Biffel ved æ Hoj = jeg straffer min kone med gode ord, sagde skrædderen, da smed han bibelen i hovedet på hende. SJyMSkr.1928´29.111. a hår boÛè lø¿st i biv¶èl å bempel = jeg har læst i både bibel og bimpel. Sydjy (F.). \ (spec.:) gå til bibels / i ¡bibelen med nogen = strides om udlægning af bibelsteder [spor. afhjemlet] Blot di vil læ vær (= lade være) aa gaa te Bivels, saa tror a nok, a ka klaar’ mæ (= klare mig). NChristians.NPW.15.

¢bi´	bibel·blæst
Sidens top