bi·stimmel
bi·stol| bi·stimmel | bi·stol |
subst.
[1637: (plur.) bjstock (SkastTingb.235); spredt afhjemlet, dog kun spor. i Østjy; syn.: bi·træ]
= bikube (ofte inkl. bier); tidligere bestående af hul el. udhulet træstamme, senere bundet af halm (og pilekviste); i nyere tid også betegnelse for »bi·stade. Der brugtes liggende kuber ¨ ¡bi¡stò§k ¨ af halm eller træ. Om vinteren blev den ret store åbning i den ene ende tættet med ler, og bistokken blev lagt op på loftet eller på bjælkerne i laden. $Torsted. HPHansen.JL.90.
| bi·stimmel | bi·stol |
| Sidens top | |