Jysk Ordbog - bittelig (2)

Se også Ìbittelig (adj.)

Çbittelig

adj., adv. _ med sideformen bitterlig. _ (»´lig:) betèlè/be§tèlè (K 1.4) alm.; spor. også betèrlè/be§tèrlè (K 1.4).

[ca. 1700: betle (Dania.II.33); vel opr. < nedertysk el. rigsmål bitter, jf. ODS. bitterlig, men i udtalen påvirket af Çbitte; muligvis grundlag for Çbitte 6]

Næste betydning

1) (som adj.) = sorgfuld. hañ war så bettele temo·r (= til mode). *Røjkjær.Opt.

Forrige betydning - Næste betydning

2) (som adv.) = bitterligt, inderligt; især i forb. græde/fortryde bittelig [spor. afhjemlet]

Forrige betydning

3) (som adv.) = overordentlig [spor. i ældre kilder] Pejer han sejer (= siger) saa bittele lidt. Aakj.LH.17. put i bæ¬§t, put i bæ¬§t, få¡wå¿r èn sè bè§tèlè få·lè wal = putte´i´bælte, putte´i´bælte, forvar den rigtig godt (om den genstand der gemmes i denne leg). Skautrup.H.II.96.

Ìbittelig	bittelig·agtig
Sidens top