Se også Çbitter (adj.)
subst. _ betèr/betè (K 6.2). _ genus: fk.
[< Çbitter; spredt afhjemlet; syn.: Ìbesk]
= bitter dram, (et glas) brændevin tilsat bitterurter (fx malurt).
bitte·pige
Çbitterbitte·pigeÇbitterbitte·pigeÇbitter