bitte·stue
bitte·tå| bitte·stue | bitte·tå |
subst. _ el. (i to ord) bitte tid.
[Sall, spor. i øvrige NVJy, i MVJy, Him´SV og Han; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= barndom. I æn Di¶el å min Få¶rs bet¶te Ti¶ wa hans Mu¶er å ham te Hu·s ve æn rå¶r æld·er Pi·© i Bal·eng = i en del af min faders barndom boede hans moder og han hos en rar ældre pige i Balling. TKrist.BT.3. \ også kaldt: bitte·dage. i mi Bettedav = i min barndom. *Mors.
| bitte·stue | bitte·tå |
| Sidens top | |