blå·mand
blå·munke| blå·mand | blå·munke |
subst.
[< blå·mand 2; spor. afhjemlet]
(overført) = billigt tobaksmærke (i 1800´t.) med blåt tryk på emballagen. Når man ryger blåmands´tobak, bliver man luset. Vends (Krist.JyA.I.III.187). \ også kaldt: blåmands·røg [spor. afhjemlet] De stu om Bedstes Lokker groe i Puls aa Blaamajsrøg = der stod om bedstes grå lokker en røg af blåmandstobak. Thise.LL.93.
| blå·mand | blå·munke |
| Sidens top | |