blind·tidsel
blind·urt| blind·tidsel | blind·urt |
verb.
[< Ìblind 2; NVJy (±NØ), Sall, spredt i Hards´NØ; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= træde forkert el. for hårdt (på noget skarpt), så der fremkommer indre hævelse i foden, men intet ydre sår (om menneske el. hest). han gik da å knoffelt å blentraj æ fuud, så han kam te å go å hjompel = han gik da og knoglede (dvs. trådte over i anklen) og blindtrådte foden, så han kom til at gå og humpe. Thy. (om hyrdedreng:) jeg havde blindtrådt begge mine fødder, og jeg kunne for ve og vånde ikke sove om natten. EJespers.O.9. \ (hertil, i ptc. anvendt som adj.:) blind·trådt [spor. i samme områder] Den jen aa æ Hejst var halt ¨ A undersøgt saa æ Hov; men de var da kun blindtrain (= men den var da kun blindtrådt): En Sten var gaaet inden Skoen og havde ramt Straalen (jf. stråle x). Thy. a ær ¡bleñ·ªtråjèn = ¨ har trådt forkert, er øm under svangen, fodballen eller hælen olgn. Skautrup.H.I.197.
| blind·tidsel | blind·urt |
| Sidens top | |