verb. _ bleµèr
[jf. svensk blingra; kun i to ældre kilder fra egnen omkring Ringkøbing fjord]
= blinke voldsomt og vedvarende. å bliµr mæ æ Ywn = blinke i et væk. Røjkjær.Opt.
Çblinger
blingre·løvÇblingerblingre·løvÇblingerblingre·løv