blotblotter

blotte

verb. _ blåt/blå§t (K 1.4) alm. i Nørrejy; blò§t Thy; blot MØJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; u.end. MØJy (MKrist.Uds.35).

 Næste betydning

1) = afdække (hoved, krop etc.) [< rigsmål; spor. i Nørrejy]

 Forrige betydning

2) blotte sig.

2.1) = afsløre sig, røbe sig (især ved fortalelse, ofte i forb. med heftig vrede) [spredt i Nordjy, spor. i øvrige Nørrejy] at blotte sig (siges) når en person ¨ bruger munden så meget, at man opdager, at han ikke er nær så klog, som han giver sig ud for. Fjends.

2.2) = dy sig, afholde sig fra [MØJy, Ommers´SV, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: Ìbare 1, Çdygge 1, Çhytte 4]

Tæt afhjemlet

a kund mæ Nømon blot mæ for aa grind = jeg kunne med nød og næppe dy mig for at grinne. And.GildeÎ.19. ka do ¡blot dæ! = kan du dy dig. $Gosmer.

2.3) = holde varmen [Him´Ø, Ommers´Ø, RøddingH (Sall); se kort; syn.: Ìbare 2, bjærge 7.2, Çdygge 2, ¢fri 2, Çhytte 5]

Tæt afhjemlet

ka do go å blåt dæ? = kan du gå og holde varmen. Him. det mindste hun kommer ud, fryser hun, hun kan slet ikke blotte sig. Ommers (OBork.1814).

blotblotter
Sidens top