blundblundende

blunde

verb. _ blo·j HornsH (Vends); blu·j, bluç·j øvrige Vends (K 4.4); bluw·n $Læsø; blu·ñ/blu·n (K 4.4) øvrige Jyll (også blo·ñ/blo·n MØJy); spor. også rigsmålstilnærmede former som bluñ(·), bloñ(·) _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; blu¿ñ $Jelling. _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´tj Vends; ´et (K 6.1) MØJy, Djurs, Hards, Sydjy, Sønderjy; blu·ñ hhv. blu¿ñ $Jelling.

 Næste betydning

1) = sove let og kortvarigt [alm. (dog kun spor. i dele af Midtjy og i Sønderjy); syn.: dumse 1, dulme 1] æ ¡trow¶r æ hå ¡blu·ñt ªlet = jeg tror, jeg har blundet lidt. $Torsted. Di sou nejsten it den hiele Næt, men bloent en urolle Søuen i Dauningen = de sov næsten ikke den hele nat, men blundede en urolig søvn i dagningen. PJæger.H.78.

 Forrige betydning

2) = se mod stærkt lys med næsten tillukkede øjne; misse med øjnene [spor. i NVJy, Fjends, Hards samt (ældre) Ribe] Hand staar oc bluner, naar hand prædikker. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). han ¡blu·ñt imuÛ è ¡su¶èl = han missede mod solen. $Torsted. et par af de bageste ¨ bunkede (= puffede) til hinanden og blunede polisk med Øjnene indbyrdes. Aakj.VF.162. (vbs.:) gamle Hanne lagde smilende Hovedet paa Skakke (= på skrå), mens hendes Øjne med en skalkagtig Blunen foer op over Væggen. Bregend.Sød.II.289.

blundblundende
Sidens top