boghvede·trækboghvede·værk

boghvede·tægt

subst.

[< tægt x; syn.: boghvede·jord, boghvede·land]

= jord, hvor der dyrkes el. har været dyrket boghvede. de fattige spærgel´ og boghvedetægter blev nu til kornmarker (vha. mergling). *Frifelt.SG.44.

boghvede·trækboghvede·værk
Sidens top