bog·stav
bo¡jan| bog·stav | bo¡jan |
verb. _ med sideformerne bogsta¡bere, bogstave¡rere. _ 1.led: bo©sta´ NørrejyÌ; bosta´ SønderjyÇ. _ 2.led: ´¡wi¶èr/´¡vi¶è (K 3.1, K 4.9) alm. i Nørrejy; ´¡bi¶è MØJy´SVÈ; ´¡fe·r/´Áfe·r (K 1.9) alm. i Sønderjy; ´Áfiæ etc. (K 4.9) Als; ´¡be·è Tønder, VisH, sideform $Hostrup; også ´¡ve·r $Hostrup, Haderslev. _ bøjning: se ´ere.
\ Ì´a´ ses stedvis svækket > è; også bosta´ Fjends´N; Çdog båsta´ Als; Èvsa. bo©stavè¡ri¶è
[spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy]
= stave. Han ær ¡låndt e¡bach, han ka ¡í bostè¡fe·r sit ¡æjèndt ¡Naw¶n = han er langt bagefter, han kan ikke stave sit eget navn. HostrupD.II.1.83. \ (overført) = forklare, udlægge. *Aakj.P.88. no, sö¿n vi¬ do ha ¡de bogsta¡vi¶èr (= nå, sådan vil du have det bogstaveret), dvs. forstået i eget formåls tjeneste. *$Vroue. \ (også) = ordne, klare. Kund han fo det rigtig bostavired, saa haaj de hwer sæjs = kunne han få det ordnet rigtigt (dvs. få flyttet en kornstak over på en andens mark), så havde de seks hver. *Aakj.P.146. *$Vroue.
| bog·stav | bo¡jan |
| Sidens top | |