Ìbone

Èbone

Se også Ìbone (subst.), Èbone (verb.), ¢bone (verb.)

Çbone

subst. _ med sideformen boner. _ bo·n Midtjy; bo·nè $Voldby; bò·nèr Vends (F.); bo·nèr NRangstrupH (SønJy; F.). _ genus: fk. alm.; mask. Vends (K 7.2). _ plur.: *bonner HadsH (MØJy).

[jf. ØMO. bone(r); spredt i Vends, MØJy og SØJy, spor. i MVJy og SønJy]

= kortskaftet, (rund,) stiv børste til rengøring af mælkekar, ´spande mv.; jf. LandbrugsO.I.248. alle pudserekvisitter (bonner, skrupper og andet, hvad dertil hører), måtte han (dvs. mejeristen) selv sørge for. Hall.Randlev.351. \ også kaldt: bone·børste. *Vends´N. *MØJy´NØ.

Ìbone	Èbone
Sidens top