Çbrænde¢brænde

Se også Ìbrænde (subst.), Çbrænde (subst.), ¢brænde (verb.)

Èbrænde

subst.

[< ¢brænde 5.3]

= brænding (af lerpotter). de sorte potter (dvs. "jydepotter") ku röw·n i æ bræñ· (= kunne revne i brændingen), dvs. når de brændtes. *SVJy (F.IV.xxxiii).

Çbrænde¢brænde
Sidens top