brænde·klynebrænde·lyng

brænde·korn

subst.

[< ¢brænde 5.1; spor. i ældre kilder fra SlaugsH (Sydjy) og Als]

= korn til fremstilling af brændevin. (1778:) Den 5. marts fik vi rugen aftorsken (= tærsket færdig), vi soldte (en del) og havde paa loftet oplagt til brød 6 td. og (endelig) 7 skp. (= skæpper) af den øvtede (= ringeste del, jf. øvter) til brendkorn. ChrHans.Elstrup.67. det hjemmeavlede korn ¨ brugtes til brændevin, rug, byg og boghvede. Møllersvenden kendte godt æ brindkuen, men det gik under betegnelsen svineføde (vel fordi det efter brændingen anvendtes hertil). HJensen.Grene.70.

brænde·klynebrænde·lyng
Sidens top