brøde·ovnbrøde·skæve

brøde·pige

subst. _ med sideformen bråde·pige.

[< ¢brøde; spor. i MØJy, SØJy og SønJy´NØ]

= pige, som fører tilsyn med tørringen af hør (over »brødegrav el. »brødekule) og passer på, at der ikke går ild i hørren.

brøde·ovnbrøde·skæve
Sidens top