Çbravle´
bravle·vorn| Çbravle´ | bravle·vorn |
adj. _ 1.sms.led: brævèÏ´ alm.; også brafèÏ´ HvidingH, SlogsH.
[spredt i SønJy´N og ´V, spor. i ´Ø]
= snakkesalig; åbenmundet. Æ ku jo ¡gåt få¡tæ·l dæ, va æ ¡ve¶r, væn do í haj væt så ¡braflmondè = jeg kunne jo godt fortælle dig, hvad jeg ved, hvis du ikke havde været så åbenmundet. HostrupD.II.1.51. Den lille hjulbenede Smed, som man til daglig ikke kunde slaa et Smil af ¨ var nu saa bravlmundet og lystig, at han ikke var til at kende igen. Skovrøy.F.130f.
| Çbravle´ | bravle·vorn |
| Sidens top | |