brigs·dør
Çbrigse| brigs·dør | Çbrigse |
Se også Çbrigse (verb.)
verb. _ bre©s (også skrevet *brigs, *briks). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´èt
[jf. brige og norsk brigsla (= laste, plage etc.); spredt i Hards og SVJy; fortrinsvis i ældre kilder]
= drille, bebrejde; herse, være efter. hañ brikser mæ mæ eÛ = han driller mig med det. Hards. for Resten bryder a mig ikke meget om den Slags Folk, der kun kommer for aa breks jæn (dvs. bebrejde en noget). Krist.FK.129. hun bre©sèr så læµ· mæ Jæn·s ¨ te hañ be¡ga sæ o væj får å pröw· å faµ· æ tykjr = hun hersede så længe med Jens, at han begav sig på vej for at prøve at fange tyren. Steensberg.TN.47.
| brigs·dør | Çbrigse |
| Sidens top | |