brude·skarebrude·skød

brude·skænk

subst.

[spredt i SVJy, spor. i øvrige NørrejyDjurs); ældre dialekt; syn.: brude·gave]

= bryllupsgave; et kontant pengebeløb, der gives vsa. el. i stedet for naturaliegave (jf. Ìforne, send x), vist opr. til brylluppets vært (Gejlager.NHF.125, AarbRanders.1917.146), evt. til aflønning af brylluppets skaffer (NPBjerreg.Ommers.58) el. i Him til aflønning af spillemænd, kogekone og køkkenhjælp; men alm. gives skænken til bruden el. brudeparret; spec. i SVJy blev den givet i kirken, i forlængelse af, at man »ofrede til præst og degn (Folkekal.1855.90, Frifelt.SG.59). I din Ungdom var der vel ikke noget, der hed Fødselsdagsgaver? Nej, lød Svaret, heller ikke Broj·skenk. HPHansen.GF.III.65. anden Brudegave (end naturalier) blev ikke givet, undtagen naar nogle unge Mennesker gav Penge; det kaldtes Brudeskænk. KThuborg.Harboøre.187. "Brude´Skjænk" ¨ som ud paa Natten ved Caffedrikken lægges i et Fad ¨ beklædt med en fin Serviet ¨ foran Brudeparret. Thy (ADL.1846.244). Efter Vielsen gik Brudefølget op i Kirken at ofre. Der ofredes (bl.a.) "Brudeskænk" ¨ Bruden havde ligefrem en lille Skaal ell. lignende at samle Pengene i. SVJy.

brude·skarebrude·skød
Sidens top