brumsk
Çbrun´| brumsk | Çbrun´ |
Se også Çbrun´ (sms.led)
adj. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 2.1. _ som 1.sms.led: se Çbrun´. _ neutr.: brunt hhv. bront NØVends (K 7.4); bruñt Als´N; bru·ñt øvrige Sønderjy´SØ (K 7.4); brow¶nt $Anholt; u.end. $Voldby. _ plur.: u.end. (med længde i stedet for stød) alm.; bru·n (el. bruw·n) NVJy; Ábru·n/Ábrún (K 2.1) TonalOmr (K 1.9).
\ Ìogså bru¿n ´S (inkl. Læsø); også bron¶, brun¶ Læsø; Çogså (ældre) brukn Vends´S, bruñ¶ spor. i KærH; for yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.27´28; også bron¶ spor. i Him´SØ; Èogså brún Sønderjy´V (K 2.1); også *brywn, *bröwn spor. i ØSønJy´N.
[formerne med ´o´, ´uè´ og ´ow/åw´ forudsætter ældre jysk *brôn, jf. Kort.46]
1) = rigsm. Næe a kom ud mæ den brun aa den gro, / da ka i trow te mi Plow den ku go = når jeg kom ud med den brune (hest) og den grå, da kan I tro, at min plov kunne gå. MØJy. HBakgaard.S.73. \ faste forb. (også opfattet som sms.): brun bund = bar jord. slo¿ i æ bròw·n boñ¶ = slå græsset så nær af, at jorden kommer tilsyne. *$Darum. æ li¶è gjör bråw¶n boñ¶ (= leen gør brun bund), når man slår tæt til overfladen. *$Darum. _ brune drenge (plantenavn) se dreng 14. _ brun eg se eg (slutn.). _ (spøgende:) brun fløde = brændevin. *Friis.VN.119. _ brun jord se brun·jord. _ brune kager (også opfattet som sms. brun·kager) = brune småkager med sirup i dejen, især bagt til jul [< rigsmål] _ brun knald = lille stykke kandis (brugt i kaffe, som mundgodt etc.); jf. brun(t) sukker ndf. [spredt i Nord- og Midtjy] AarbRanders.1961.111. _ brun(t) lys. Den første hvide Talg (der blev afsmeltet til lysestøbning) gav pæne Lys; "æ Gröwer" (= greverne, jf. grever) blev atter branket og ¨ gav et brunligt Affald, hvoraf man fik "Brown´Lys", og disse brugte man først, når Trannen var sluppen op (som brændstof). *HPHansen.Opt. _ Madam Brun (= kaffekedel) se madam x. _ brun (bækker)nød se bækkernød 1. _ brun(t) sukker brun(t) sukker (også opfattet som sms. brun·sukker) = kandis (brugt i kaffe, som mundgodt etc.) [spredt afhjemlet] å si¶el fæ¶ a æn stu¶er Hompleng brow¶n Sokker å gomel o¶ hæn¶ æ æ Væj = og selv fik jeg (som dreng) en stor humpel brunt sukker at gumle på hen ad vejen. TKrist.BT.5. (hertil, substantiveret:) æn kna¬èr brow¶n = en knald brunt (sukker). $Tvis. _ brun tjære se brun·tjære. _ brun(t) træ se brun·træ.
2) (overført) = uopdyrket; lyngklædt; kun i stedn. som æ brune bjærge (Krist.DS.III.303), den brune bakke (AarbRanders.1907.122).
| brumsk | Çbrun´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}