bryde·bjørn
bryde·gilde| bryde·bjørn | bryde·gilde |
subst. _ med sideformen brud·føre. _ *brydfø·r, *brøjføer Hards´Ø; *bryeføre, *braadføre MØJy; *brydfør Sydjy.
[< Çbryde 2 el. 10; jf. ODS. og ØMO. brudføre; spor. i Midt- og Sydjy]
= føre med tyndt frostlag over pytter og ælte (så man let bryder igennem). Er Jorden frossen og kan (dog) ikke bære Vogn el. Heste, er det en slem "brøjføer". Hards´Ø. De gamle i min drengetid talte om brydfør = frost, der ikke kunne bære. SØJy.
| bryde·bjørn | bryde·gilde |
| Sidens top | |