Jysk Ordbog - bryst (1)

Se også Çbryst´ (sms.led)

Ìbryst

subst. _ brøst alm. i Nørrejy (± SVJy), Als; bryst SVJy, Sønderjy (± Als); brest NSamsø, SDjurs, ældre form i Vends´NV (jf. AEsp.VO.). _ som 1.sms.led: se Çbryst´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2) alm. (med acc.2 i TonalOmr (K 1.9)); også brø·st $Torsted; også brøj·st RefsH (Thy); bry÷st $Agerskov, $Brarup; Ábrø(·)st Als; Ábry·st $Bov.

Næste betydning

1) = rigsm. æ hår ¡uñt fu mi ¡brøst = jeg har ondt for (dvs. smerter i) brystet. $Torsted. æ brøstèr æ gal· o hiñ = brysterne er gale på hende (f.eks. ved besværligheder med diegivning). $Vroue. \ faste forb.: bryst og bringe se Ìbringe 2. _ få/give bryst = die, amme [spredt afhjemlet; syn.: patte x (forb. få/give patte)] \ (spec., i plur.:) bryster = soens yver [Hards´NØ, Fjends´NV, Hards´SV, SVJy´NV, spredt i Sall, spor. i SVJy´S; se kort; syn.: patte x (i plur.), patte·tøj]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Forrige betydning - Næste betydning

2) hvidt bryst = hvidt stivet lærredsstykke (som del af mænds »kravetøj, jf. Budst.1959.64) [spor. afhjemlet; syn.: Çhvid 1.2.1 c] Han er en spræg (vigtig) fyr med hvid bryst til midt på maven. AarbThisted.1951.210. hañ hår nåk krø¿s i æ brøst, mæn dær æ graw·råst i hans ø·rèr = han har nok krøs i brystet, men der er gravrust i hans øren (de er ikke rene). $Agger.

Forrige betydning

3) som betegnelse for særlig bred eller fremspringende eller fremadvendt del af genstand.

3.1) (på borsving) = rund plade, der under brug støttes mod brugerens bryst [spor. i Thy]

3.2) (på »tøjrestage:) sikke Tøjrestager han kunde hugge! ¨ De havde pinde (= pinedød) den Skabelon en Tøjrestage skal have, med ordentlig Hals og Bryst. *Gejlager.H.38.

3.3) (i vod) = forreste el. midterste del af kalven (jf. Ìkalv 2.6.2). *HRasmussen.L.200. *Bing.Lesøe.172. \ (også) = lodret line i kanten af garn el. vod. *AEsp.VO.

3.4) (på rok) = skråt´ eller vandretstillet træplade, hvortil tentøjet er fæstnet, og som skruen går igennem (jf. skrue x); jf. Skautrup.H.I.252 (ill.) [spredt afhjemlet] HPHansen.SB.40. di gamèldas rò§kèr mæ æn gromè stu¶èr brøst, dæ gjik skjæw¶ ni¶èr fræ skruwèn å hæn åjèr hyw¶lèn, dæm· sij¶èr jÉn snå¿r ò¬èr no = de gammeldags rokker med et grumme stort bryst, der gik skævt ned fra skruen og hen under hjulet, dem ser man snart aldrig nu. Kvolsgaard.L.89. \ (spec.:) "Brystet" betegner her "Trillen" (jf. trille x) + Tværpinden, der holder Tentøjets Opstandere. *Anholt.

3.5) = den fremstående kant ved en tap på hjuleger, bjælke etc.; også om kanten under hovedet på en bolt [spor. afhjemlet] Til Vognhjul med Styrt havde Egerne kun æµgi¬t brøst = enkelt Bryst (dvs. tap dannet ved afsavning i den ene side af egeren), til ræt hyw¶Ï (= rette hjul) havde Egerne dåß¶i¬t brøst (dvs. tap dannet ved afsavning i begge sider). $Gosmer. \ gå i/til ¡bryst (om hjuleger) = gå, komme ind i fælg el. nav, så at kanten ved tappen støder mod fælg hhv. nav. dæñ æ ¡etj gawèn i ¡brøst siges om en eger, der ikke er slået helt i, så brystet berører fælg eller nav. *$Bjerre. om en bolt, der drives i lige til hovedet, siges der: dæn æ gon (= gået) te brøst. *$Voldby.

brysle	Çbryst´
Sidens top