bumme¡lant
bummels·grund| bumme¡lant | bummels·grund |
subst. _ bomèÁlå(·)t _ genus: fk. _ plur.: ´Álåtè
[vel < bumle 1; muligvis beslægtet med nedertysk bummelasch (= pynt, dingeldangel); mht. ´låt jf. bande¡lok; spor. på Als]
= pompon, kvast. Olting stov, som di ho fot e: e Soofa mæ e Bommeldodde (trykfejl for Bommelodde) = alting stod, som de havde fået det: sofaen med bommelotter (etc.). HAlsinger. (JyTid. 5/6 1962).
| bumme¡lant | bummels·grund |
| Sidens top | |