subst.
[spor. i kystegne af NJy og VSønJy´S, desuden Anholt; syn.: bund·ligger]
= tværliggende træstykke, »spant i bunden af båd. AEsp.Læsø. AMøller.BM.38 (med ill.).
bund·sten
bund·stykkebund·stenbund·stykkebund·stenbund·stykke